text.skipToContent text.skipToNavigation

Sygeplejersken von Poulsen, Erling (eBook)

  • Erscheinungsdatum: 02.06.2017
  • Verlag: Saga Egmont
eBook (ePUB)
8,99 €
inkl. gesetzl. MwSt.
Sofort per Download lieferbar

Online verfügbar

Sygeplejersken

Den unge sygeplejerske Gerd Ryding bliver kidnappet af to fremmede mænd og bragt til et øde hus i Nordsjælland. Hvem er de? Hvad vil de hende? Med ét går det op for Gerd, at de to mænd vil have, at hun og hendes far, kirurgen overlæge Ryding, skal operere på en mand, der er efterlyst af politiet.

Produktinformationen

    Format: ePUB
    Kopierschutz: none
    Erscheinungsdatum: 02.06.2017
    Sprache: Dänisch
    ISBN: 9788711478721
    Verlag: Saga Egmont
Weiterlesen weniger lesen

Sygeplejersken

Første kapitel

Der er nogen, der lurer på mig, tænkte hun. Der er nogen, der følger efter mig. Eller er det indbildning? Hun standsede på et gadehjørne og kiggede sig diskret omkring. - Indbildning, mumlede hun og gik videre.

Hun bevægede sig rask ud og ind gennem det hektiske lørdagsmylder, 23 år, rank og slank, med det lange blonde hår hængende ned over skuldrene.

Uroen ville ikke slippe hende. Frygten kom over hende igen, og hun kastede et nyt blik bagud over den ene skulder. Var der alligevel ikke nogen, der forfulgte hende? Tilsyneladende ikke. De mennesker, der færdedes i gadebilledet bag hende, lod alle til at have travlt med at få ordnet de sidste indkøb, inden forretningerne lukkede.

Hun gik videre og standsede et par minutter senere foran en lille butik, en guldsmed. Hun blev længe stående og betragtede vinduesudstillingen, indtil hendes øjne indfangedes af et lille elfenbensfarvet skilt med en sirlig skrift:

Gaven til ham.

Et lille lys tændtes i hendes øjne, og hun gik ind i forretningen. En ekspedient stod bag glasdisken.

- Det var nogle manchetknapper, sagde hun. - Firkantede med sorte ciseleringer. Jeg så dem ude i vinduet. Lidt til venstre. Ekspedienten åbnede en skuffe, tog et par manchetknapper frem og lagde dem på en fløjlsbakke foran hende. Hun studerede dem grundigt og kastede et blik på prissedlen.

- Ja tak, sagde hun. - Det var lige netop dem. Får jeg en lille æske til dem?

- Naturligvis.

Hun så på sit ur i det samme.

- Du godeste! mumlede hun. - Er klokken blevet så mange? Hun kiggede sig omkring i forretningen.

- Har De en telefon, jeg må låne?

- Ja, værsgo.

Ekspedienten pegede på en telefon, der stod i et hjørne bag disken. Hun gik hen til den, drejede et nummer og hørte et øjeblik efter sin mors stemme i røret - Hallo!

- Mor! Det er Gerd.

Moderens stemme lød mildt bebrejdende.

- Barn dog! Hvor bliver du af? Og hvor ringer du fra?

- Fra en forretning inde i byen, svarede hun. - Jeg opdagede pludselig, at klokken var blevet mange. Mor! Hør engang. Henrik sagde, at han ville ringe til mig klokken ét, og jeg kan ikke nå at være hjemme til den tid. Vil du ikke nok sige til ham, at jeg er blevet forsinket?

- Det skal jeg nok, Gerd.

- Sig til ham ...

Hun så igen på sit ur.

- ... sig at jeg er hjemme om højst tre kvarter. Ja, du må undskylde, mor, men tiden er helt fløjet fra mig. Jeg har haft sådan et mas med at finde den rigtige gave til Henrik, men nu har jeg fundet den. Jo. Et par manchetknapper. Du kan tro, de er pæne, og de er ikke så dyre. Men mor ...

Hun sænkede stemmen til en fortrolig hvisken.

- ... du må ikke sige noget til ham om det, vel?

- Nej, nej, sagde moderen. - Naturligvis ikke, Gerd. Men skynd dig nu hjem. Din frokost står og venter. Og du ved, at far skal bruge vognen i eftermiddag.

- Jeg kommer for fuld speed, mor.

Moderen snappede efter vejret.

- Nej, du gør ikke. Gerd. Ikke for fuld speed. Du kører roligt og fornuftigt ... hører du?

- Selvfølgelig, mor ... Gerd lo. - Okay. Jeg er altså hjemme om tre kvarter. Hils Henrik, når han ringer. Og husk, ikke et ord om manchetknapperne. So long!

Hun lagde røret på og gik tilbage til disken, betalte for telefonen og manchetknapperne, stak den lille pakke ned i sin håndtaske og forlod forretningen. Hun gik hen ad fortovet og standsede ved en lyskurv, mens trafikken jog larmende og osende forbi hende. I næste nu sad frygten i hende igen.

Jo. Det er bestemt nogen, der lurer på mig. Jeg kan mærke det. Hun drejede hovedet og kiggede sig tilbage - lige tids nok til at se en mand med en stor hund smutte ind i en port, en ung mand i en lys trenchcoat og en grå hat på hovedet.

Lyskurven skiftede til rødt, trafikken standsede, og hun skyndte sig over gaden. Hun så sig atter tilbage. Manden og hunden var væk nu, og hun ån

Weiterlesen weniger lesen

Kundenbewertungen

    ALDI life eBooks: Die perfekte App zum Lesen von eBooks.

    Hier finden Sie alle Ihre eBooks und viele praktische Lesefunktionen.