text.skipToContent text.skipToNavigation
background-image

To gange Hansen og andre fortællinger von Linck, Lotte (eBook)

  • Verlag: Saga Egmont
eBook (ePUB)
8,99 €
inkl. gesetzl. MwSt.
Sofort per Download lieferbar

Online verfügbar

To gange Hansen og andre fortællinger

'To gange Hansen og andre fortællinger' er en novellesamling, der tager udgangspunkt i mennesker og deres valg. Samlingen består af otte socialrealistiske noveller, som alle tager udgangspunkt i individet, der af den ene eller anden grund står i pressede situationer på kanten af tilværelsen. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen 'Vi kan roligt være bange' og udgav samme år børnebogen 'Det er bare Rita'. Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen 'To gange Hansen' (1955), den historiske roman 'Tiden der revnede' (1997) og den socialrealistiske roman 'Krages skygge' (1999).

Produktinformationen

    Format: ePUB
    Kopierschutz: none
    Seitenzahl: 208
    Sprache: Dänisch
    ISBN: 9788711875810
    Verlag: Saga Egmont
    Größe: 594 kBytes
Weiterlesen weniger lesen

To gange Hansen og andre fortællinger

Æggemadder

Bruno ligger og gynger frem og tilbage under dynen:

Æggemadder

æggemadder

fyldt med pladder

fyldt med pladder

stål og kugler

gennem ruder.

Han gentager det igen og igen, mens han holder sig for ørerne.

Twiggi hyler, hendes gråd trænger op gennem gulvet og fylder værelset. Han tåler det ikke; når nogen græder er det som om hans hoved blir fyldt med klæbrigt snot, der breder sig i hans hjerne, og han blir så rasende, at det sortner for øjnene, og han ikke kan tænke.

Åh, åh, han gynger og gynger. Twiggi er en skaldet abeunge, den grimmeste baby i byen. Der er aldrig set noget lignende. Hendes hud er rødlig og skjoldet, rundt om den flade næse har hun små hvide talgknopper, og det pillede hoved sidder på en hals der ikke kan bære. Armene og benene duer heller ikke, de er små og krogede.

Åh, åh, hun hyler så han føler trang til at fare nedenunder, lægge dynen hen over hende, mase den ned over hovedet, så man kan blive fri for det modbydelige syn og den evindelige skrigen.

Hver gang Bruno vil tale med moderen eller de andre, hvis han vil høre musik eller se fjernsyn, blir det forstyrret af det lille monster. Hans mor kommer aldrig i tøjet, vader bestandig rundt i sin gamle badekåbe, grå i huden og med uglet hår. Intet kan trænge ind i hendes grødhoved, hun er simpelthen blevet døv. - Hvar? udstøder hun som et host, når de taler til hende. Hun hører det ikke selv om de gentager eller råber det ind i ansigtet på hende, man kan se på øjnene, at hun ingenting forstår. Det eneste hun kan er at tage Twiggi op i sine arme, vugge hende frem og tilbage, så ungen skriger endnu højere. Det er håbløst, man kan lige så godt smække med døren og gå sin vej.

Efter et skingert hyl blir Twiggi pludselig tavs. Det er lige så stilheden bagefter runger i hans ører. Han ligger anspændt og venter, men der kommer ikke en lyd. Moderen har sikkert stoppet sin gummiagtige brystvorte ind i kæften på ungen. Fy for pokker, godt han slipper for det ækle syn.

Men nu begynder hele huset at sitre, vinduerne klaprer og møblerne ryster. Det er toget, der kører forbi; hver tiende minut døgnet rundt rasler det gennem baghaven. Om natten flimrer lysene fra vognene, laver skygger der kører i rytme hen over døren, væggen og klædeskabet. Nattogene larmer mest; alle de mange godsvogne som blir ved og ved.

Bruno ligger og lytter, hører dem forsvinde. Så sætter han sig op i sengen. Overfor ved den anden væg kan han se Jimmi, der er fire år ældre. Han sover, som om nogen har kylet ham ned på lagenet så arme og ben ligger spredt til hver side; hans tæppe er som vanligt gledet på gulvet. Bruno må vade hen over det, da han lister ud af sengen. Han lukker stille og forsigtigt døren op ud til gangen. Der er mørkt og tyst, selv lyset fra storesøsterens værelse er slukket. Der plejer ellers at være en lysstreg på gulvbrædderne foran hendes dør. Hun elsker at ligge og læse til langt ud på natten. Nu er huset så stille at det virker uhyggeligt; han får kuldegysninger ned langs ryggen, kan mærke der kommer gåsehud på armene, og det er som om hans vejrtrækning larmer. Han trykker dørhåndtaget til badeværelset ned, går ind og lukker lydløst efter sig. Står lidt op ad døren, prøver at trække vejret roligt, samtidig med at han til sin store lettelse hører rumlen fra det næste af nattens godstog nærme sig. Lyden blir voldsommere og voldsommere, det runger som en taktfast trommerytme gennem huset, og han behøver ikke at være bange for at larme, kan åbne for vandet uden frygt for, at susen fra rørene skal vække nogen. Han pøser koldt vand i badekarret, mens toget rumler og vinduet klirrer. Da lydene er væk, må han holde en pause, går hen til håndvasken, hiver en omvendt ølkasse hen foran så han kan stå på den og se sig i spejlet. Hold kæft for et grimt sovefjæs, han skærer grimasser og rækker tungen langt ud for at stu

Weiterlesen weniger lesen

Kundenbewertungen