text.skipToContent text.skipToNavigation
background-image

Planch - Bogen om Larsen En Københavner i Jylland. von Stolarczyk, Willy (eBook)

  • Erscheinungsdatum: 13.10.2016
  • Verlag: Books on Demand
eBook (ePUB)
13,99 €
inkl. gesetzl. MwSt.
Sofort per Download lieferbar

Online verfügbar

Planch - Bogen om Larsen

Femogfirs års dansk kulturhistorie oplevet af en af dansk musik(skole)livs store talentudviklere. Utallige er de unge vestjyske talenter, der gennem deres ophold i Det Musikalske Grundkursus' smelteovn på Holstebro Musikskole, efterfølgende har beriget dansk musikliv. Ib Planch Larsen er stadig, her 20 år efter sin pensionering fra forstanderstillingen på Holstebro Musikskole, en 'sjæl uden rynker', der som altid følger med i samfundets og kulturens udvikling. Læs om den lille sangskoledrengs opvækst og liv i København, senere som lærer i Vejle og på Brandbjerg Højskole, og endelig som leder i Holstebro. Et liv i musikkens tjeneste! Willy Stolarczyk er en dansk koncertpianist, komponist og forfatter. Han har studeret klaverspil på Det Jyske Musikkonservatorium hos György Vasarhelyi og komposition hos komponisten Tage Nielsen. Han har desuden i mange år beskæftiget sig med at skrive. Det har været tekster til en række af hans egne kor- og orkesterværker, det har været en række børneeventyr, skrevet til hans datter og efterfølgende - garneret med klassisk musik for tværfløjte og klaver -er udgivet på 5 CD-er. Han har også skrevet baggrundshistorier for adskillige 'levende julekalendere' i Vejle, men i de sidste år har det været bøger af forskellig art: Mindehefter om György Vasarhelyi, En kogebog: 'Lokkemad - musik for store og små maver', en bog om 'Danmarkshistoriens største klavertræf' på Koldinghus og nu kommer så bogen om Ib Planch Larsens spændende liv. Willy Stolarczyk var ansat på Holstebro Musikskole 'under' Planch Larsen, som musiker, klaver- og kammermusiklærer og til sidst som stadskomponist, inden han blev kulturchef og senere musiklivsudvikler i Vejle. Han er dog stadig fuldt aktiv som musiker og komponist!

Produktinformationen

    Format: ePUB
    Kopierschutz: watermark
    Seitenzahl: 216
    Erscheinungsdatum: 13.10.2016
    Sprache: Dänisch
    ISBN: 9788771886818
    Verlag: Books on Demand
Weiterlesen weniger lesen

Planch - Bogen om Larsen

FORORD

'En københavner i Jylland', står der på forsiden af denne bog. Man siger, at hvis man vil finde en jyde i København, skal man bare gå ind i en stor forretning og spørge efter chefen. Hvis man i perioden 1973-1996 ville finde en københavner i Jylland, tog man bare til Holstebro, gik ind på musikskolen og spurgte efter forstander Larsen - Planch Larsen.

Hvem er denne Larsen? Hans navn er Ib Planch Larsen. Han blev født på Frederiksberg som ægte københavner. Han blev udvalgt til elev på Sangskolen i København og var i en årrække, bl.a. under 2. verdenskrig, medlem af Københavns Drengekor. Efter gymnasiet, sporadiske universitetsstudier (filosofikum, musik og tysk) og uddannelsen til lærer, blev han ansat ved skolevæsenet på Frederiksberg, men flyttede året efter til Vejle og blev ægte østjyde. Her oprettede han og var formand for 'Vejle Musikforening af 1963', som arrangerede koncerter på internationalt niveau med bl.a. Århus Byorkester og med fremragende solister og ensembler. Hans musikalske virke i Vejle blev bl.a. beskrevet på 7 sider i musikskolechef i Vejle Flemming Hundevad Mengs (tidligere Sørensen) bog om musiklivet i Vejle. Ib Planch Larsen blev desuden programmedarbejder i Danmarks Radio med speciale i ny kompositionsmusik.

Efter 10 år i Vejle flyttede han arbejdssted til Brandbjerg Højskole ved Jelling. Herfra gik turen videre. Efter 7 års højsskolevirke blev han, på anbefaling af stadskomponist Jørgen Plaetner, Holstebro, byens borgmester Kaj K. og kommunaldirektør Jens Johansen, headhuntet til stillingen som forstander for både Holstebro Højskole og Holstebro Musikskole. Nu var han så blevet en ægte københavner i Vestjylland. Dette dobbeltarbejde blev dog efterhånden så omfattende, at han i 1981 valgte, efter aftale med Holstebro Kommune, at koncentrere sig om at være forstander for Holstebro Musikskole - en stilling, han beklædte frem til pensioneringen i 1996. (Allerede i 1977 fratrådte Jørgen Plaetner sin stilling og flyttede til Sverige).

Det var især som forstander for Holstebro Musikskole, at Ib Planch Larsen satte sig enestående spor i dansk musikliv og ikke mindst i dansk musikskoleliv. Holstebro Musikskole blev stedet for musikskoleudvikling. En slags mønstermusikskole, der blev besøgt af fagfolk fra hele verden. At der kom gæster fra hele verden skyldtes også, at musikskolen blev en spydspidsfunktion for hele 'Holstebro som Kulturby'. Ib opfandt og oprettede i samarbejde med konservatorierektor Tage Nielsen modellen for det konservatorieforberedende MGK (musikalsk grundkursus) som til dels kom til at erstatte konservatoriernes forskoler. Musikskolen fik, som den første musikskole i Danmark, nye bygninger - bygget til formålet. Musikskolens elever og lærere medvirkede ofte med nykomponeret musik til byens og musikskolens særlige arrangementer. Der blev også indført instrumentalundervisning i samtlige 4. klasser i Holstebro Kommune. Ib Planch Larsen blev medlem af præsidiet i Europæisk Musikskoleunion, hvor han senere blev udnævnt til vicepræsident - og han er nu livsvarigt æresmedlem. Han var medlem af Statens Musikråd i flere omgange og tilknyttet Forsvarets Musiktilsyn i 10 år.

Havde han ikke haft tid til at stifte familie? Jo, selvom han i sine senere år beklager ikke at have været familiemæssigt (og næsten heller ikke fysisk) til stede i det omfang han kunne ønske, blev han gift med lærer Birgit Harrow fra Holstebro og de fik 2 børn, Inger og Morten, mens de boede i Vejle.

'PLANCH - Bogen om Larsen' er skrevet i samarbejde med Ib selv. En del af indholdet er formet over 27 'frokostsamtaler' med Planch Larsen, optaget på diktafon i hans hjem i løbet af 2014/15. Bogen fortæller naturligvis (udover den spændende beretning om hans liv) også om selve Musikskolen (inkl. det store antal kendte og anerkendte musikere, der, med udspring i Holstebro Musikskole, nu sætter deres tydelige præg på dansk musikliv).

Weiterlesen weniger lesen

Kundenbewertungen